Lysterapi og kollagen: hvad rødt lys gør ved din hud
Et foto fra for fem år siden og et fra i dag, og forskellen ses især på huden. Kollagen er det protein, der holder huden fast. Fra tyveårsalderen aftager kollagenet i din hud gradvist, og det går hurtigere omkring overgangsalderen. Resultatet kan du se i spejlet: fine linjer, en hud der ikke længere er så spændstig, en mindre ensartet hudtone. Herunder kan du læse, hvad rødt lys kan gøre for kollagenet i din hud.
Rødlysterapi nævnes ofte som en måde at understøtte kollagenproduktionen på. Herunder kan du læse, hvad der holder, og hvad der ikke gør.
60 dages prøve derhjemmeFri fragt7 års erfaring med lysterapi
Bemærk: disse oplysninger er baseret på videnskabelige kilder, kunders erfaringer og vores egen viden om lysterapi. Det er ikke lægelig rådgivning. Hvis du tager medicin, har en sygdom eller er i tvivl, så tal først med din egen læge eller en specialist.
Hvad kollagen gør, og hvorfor det aftager
Kollagen findes i dermis, laget under overhuden, sammen med elastin og hyaluronsyre. Tilsammen danner de støttevævet: kollagen giver fasthed, og elastin giver spændstighed.
De celler, der producerer kollagen, kaldes fibroblaster. Efterhånden som du bliver ældre, arbejder de langsommere og producerer mindre. Dertil kommer, at UV-stråling, rygning og søvnmangel fremskynder nedbrydningsprocessen.
Du kan ikke smøre kollagen tilbage i huden. Et kollagenmolekyle er for stort til at trænge gennem hudbarrieren; det, du kommer i en creme, bliver på overfladen. Det, der kan lade sig gøre, er at stimulere fibroblasterne selv til at producere mere.
Hvordan rødt lys spiller ind
Rødt lys omkring 630 til 670 nanometer optages i de øverste hudlag. Her når det frem til cytochrom c-oxidase, et enzym i cellernes mitokondrier. Det er cellens motor.
Det, der følger, er beskrevet af Michael Hamblin i hans oversigt over virkningsmekanismerne: mere ATP, en kortvarig stigning i iltradikaler, der fungerer som signal, og en ændring i nitrogenoxid. En fibroblast med mere tilgængelig energi kan udføre mere arbejde, og det arbejde omfatter blandt andet at producere kollagen.
Det er mekanismen. Det er vigtigt at sige med: en mekanisme er ikke det samme som et dokumenteret resultat hos alle. Det, vi ved, er, at effekten kommer langsomt, og at regelmæssighed er afgørende.
Hvilke bølgelængder du har brug for
For huden handler det om den røde del af spektret:
- 630 nm: virker overfladisk til middeldybt i hudlagene. Bruges ofte til hudkvalitet og til at dæmpe rødme.
- 650 nm: ligger lige ved siden af og understøtter hudbarrieren og bindevævet.
- 660 nm: den bedst undersøgte bølgelængde til hudreparation og blodcirkulation.
- 670 nm: trænger lidt dybere ind og understøtter celleenergi i huden.
Bølgelængderne fra 810 til 1060 nm falder inden for det, ICNIRP kalder IR-A, 780 til 1400 nm, og det bånd trænger nogle få millimeter ind i vævet. For muskler og led er det den relevante gruppe; for huden har du primært brug for den røde del. Hvilken bølgelængde der er relevant til hvad, står i oversigten over bølgelængder.
Mere lys giver ikke mere kollagen
Det er her, mange går galt i byen. Dosis virker bifasisk: for lidt lys gør ingenting, og over et vist punkt aftager effekten igen. Dobbelt så lang tid under lampen giver altså ikke dobbelt så meget, og det kan endda virke modsat.
Derfor står den intensitet, LightLab har målt på PrimeFORCE Elite G5-300, på certifikatsiden. De øvrige paneler i serien har de samme LED'er og den samme styring. Uden sådan et tal ved du ikke, hvilken behandlingstid der passer til dit apparat.
Hvad du realistisk kan forvente
Intet resultat i den første uge. Opbygning af kollagen er en langsom proces: dine fibroblaster har brug for uger, ikke dage.
I praksis ved hudbehandlinger kommer den første synlige forandring som regel et sted mellem uge fire og uge otte, og da handler det om tekstur og ensartethed, før det handler om linjer. Hvis du ser dig i spejlet efter tre uger og ikke kan se noget, er det ganske enkelt for tidligt.
Hvad det ikke er: en erstatning for solcreme. UV er langt den største årsag til hudens aldring. Rødt lys understøtter hudens reparation; det beskytter ikke mod skaderne.
Praktisk: sådan gør du
- Hyppighed: tre til fem gange om ugen. Se hvor ofte du skal gøre det.
- Varighed: ti til tyve minutter til ansigtet.
- Ren, tør hud. Makeup og tykke cremer blokerer lyset. Hudpleje påfører du bagefter.
- Afstand: ved et panel tredive til halvtreds centimeter; en maske ligger på huden.
- Dokumentér udgangspunktet. Et foto i det samme lys på dag ét. Uden det foto vurderer du om otte uger din hukommelse og ikke din hud.
Maske eller panel?
Hvis du udelukkende vil behandle ansigtet, er en LED-maske mere praktisk: den ligger på huden, dine hænder er fri, og afstanden er altid den samme. Vil du også behandle hals, dekolletage eller andre kropsdele, er et panel mere alsidigt.
Lysintensiteten i en maske er lavere end i et panel; masken er derfor rettet mod hudmål og ikke mod dybere anvendelser. Du kan læse mere om forskellene i LED-terapi til ansigtet. Er du stadig i tvivl, så tag købsguiden.
